Alene med Kristus alene

Hvad er så interessant ved en ung nonne, at det er værd at læse en biografi om hende?

En to timer lang film på Youtube, All or Nothing, (se video ovenfor) giver et medrivende billede af den livfulde og karismatiske unge søster Clare – skulle det ikke være nok at se den?

Måske, men filmen kan godt efterlade et noget overfladisk indtryk af sr. Clare. Den formidler ikke på samme måde som bogen det dybe indblik i, hvordan Gud kan handle i en sjæl – og her er der ikke tale om en ”støvet” helgen, men om et menneske i vor samtid. Det er dét, der gør den interessant. Sr. Clare Crockett døde den 16. april 2016 i et jordskælv i Ecuador.

I 2021, på 5-årsdagen for hendes død, blev en saligkåringsproces indledt for hende.

Bogen om hende er skrevet af sr. Kristen Gardener, der indtrådte hos Servant Sisters of the Home of the Mother i 2002 og kendte sr. Clare fra hendes tid som novice og frem til hendes død.

Læs Birgit Bidstrup Jørgensen's anmeldelse af biografien på KATOLSK LIV