Hvis du er i tvivl om menneskers behov for forløsning, skal du bare se nyheder eller kaste et blik på forsiden af dagens avis. På mindre end et sekund bliver du overbevist om, at vi lever i en såret verden - en verden, hvor mennesker ikke er i samklang med hinanden og hvor begærlighed og egoisme synes at trives. Det lammende ved den ondskab, vi ser omkring os, er at vi som enkeltmennesker ser ud til at være magtesløse over for den.
Men sygdommen er ikke kun uden om os. Hvis vi er ærlige, må vi erkende, at ondskabens frø er inden i os. Vi er splittede. Vi ønsker måske det gode og ønsker måske at være helstøbte mennesker, som udtrykker helheden i kærlighed, omsorg og tjeneste af andre; men vi ved også, at vi ofte kommer til kort. Frygt forkrøbler os, så vi sætter os selv i første række. Vi er smittet af den sygdom, som hjemsøger hele menneskeheden. Ligegyldigt hvor hårdt vi prøver - ligegyldigt hvor stor selvdisciplin vi opviser - vi kan ikke slippe af med denne indre konflikt.
Det er grunden til, at kristne tror, vi har behov for forløsning. Vi trænger til at se, at en skabende kærlighed kan møde det onde i verden og overvinde det. Det er hvad Jesus opnåede ved sin død og opstandelse.
Frelseren
Som kristen har jeg taget imod Jesus Kristus som min personlige Frelser. Min katolske ægtefælle mener vist ikke, det er nok. Hvorfor?
Det er grundlæggende katolsk lære, at frelsen kommer igennem Jesus Kristus alene, og at enhver frit kan tage imod den. Så katolikker anerkender også Jesus Kristus som deres personlige Frelser.
Men din ægtefælle tænker nok væsentligt anderledes om det, end du gør. Katolikker anerkender vigtigheden af et menneskes første omvendelse og tilslutning til Kristus, men de opfatter ikke dette som noget, der kun sker en gang i livet. De ser tro som en livsform - som noget der gror og udvikler sig - snarere end som noget, der kommer helt og fuldt i et bestemt øjeblik. For katolikker er Jesus den personlige Frelser, men det er også vigtigt at leve denne tro i det daglige liv, hjulpet af Guds nåde og Helligåndens ledelse. Med andre ord: Katolikker ser tilslutningen til Kristus som noget, der hele tiden fornys.
