Paven besøgte Danmark

I DAGENE 1.-10.6 1989 besøgte pave Johannes Paul II Norden og den 6. juni ankom han til Værløse militærlufthavn i Nordsjælland. Det første pavebesøg nogensinde i Danmark. Statsminister Poul Schlütter tog imod, og efter velkomsten i Værløse kørte paven til Fredensborg Slot, hvor han havde en privat samtale med Dronning Margrethe og nu afdøde Prins Henrik.
750 mediefolk stod klar til at dække pavens pastorale besøg, blandt andet i Jylland.
I DAG STORE BEDEDAG den 13. maj 2022 åbner en unik udstilling fra dengang paven landede med helikopter ved Øm Kloster tæt på Gl. Rye. Her holdt han en friluftsmesse ved Ømborgen, et katolsk lejrcenter tæt på det sted, hvor Øm Kloster lå.
Du kan læse meget mere om udstillingen i Brædstrup Avis - HER
PAVEBESØGET betød meget for mange unge katolikker dengang, og KATOLSK LIV │ KirkePOP har aftalt et videointerview med den unge mand, der var formand for Danmarks Unge Katolikker da paven besøgte Danmark.
Vi vil tale med Nik Bredholdt. Hvad betød begivenheden for katolsk ungdom i Danmark. Hvad skete der og hvorfor?
Vi tager videosamtalen inden sommerferien.