Kom og vær med

Bibelen taler til sanserne i ny aktivitetsbog

KirkePOP har modtaget et anmeldereksemplar af en kommende udgivelse fra Bibelselskabet: "Kom og vær med".

Vi forbereder anmeldelse til udgivelsen 27. maj.
Marguerita Hvid Spangsberg anmelder bogen.

 

Pressemeddelelse:

Kom og vær med er 25 bibelfortællinger, der inspirerer til aktiviteter og lege og sætter samtaler i gang om tro og kristendom - mens man støber lys, laver raketter med natron, legerjudas, tager på drømmerejser eller bager et gavebrød.

At forstà alt det med troen gør vi ikke bare med hjernen, men også med kroppen og hjertet, fortæller præst og initiativtager til aktivitetsbogen Sarah Krøger Zíethen:

"Når vi får troen ud i hænderne og kroppen, bliver troen levende. For mig er tro ikke noget, vi har - det er noget, vi gør, Vi husker med kroppen, og fortællingerne sætter sig på en anden måde, når ord og aktivitet går hånd i hånd.“

Hver bibeltekst ledsages af en refleksion, der inspirerer den voksne til at tale med barnet om den. Derpå følger en aktivitet, man kan lave sammen med barnet, og som folder fortællingen ud og sætter gang i samtalen:

”Som alle voksne, der har med børn at gøre, ved, opstår de gode samtaler oftest, når man laver noget sammen," fortæller Sarah Krøger Ziethen.

Aktivitetsbogen er skrevet af 25 mennesker fra hele det danske kirkliv, som alle deler en forkærlighed for at lade Bibelen tale til sanserne.

Den henvender sig til børn og deres betydníngsfulde voksne - for eksempel forældre, bedsteforældre, voksenvenner og faddere. Den er også velegnet til minikonfirmander, konfirmander og ved børneaktiviteter i kirker.